Oplev Costa del Sol

 

Områder på Costa del Sol

 

Costa del Sol strækker sig over 200 km langs kysten, hvor ca. 1,5 millioner har bosat sig permanent. Costa del Sol har været den mest populære destination i Spanien, da flere vælger at bosætte sig permanent, købe ferielejlighed eller blot tage en charterrejse hertil. Det kan være, at du har samme overvejelser men endnu ikke ved, hvilket område, der passer bedst til dig og dine behov. Vi har samlet en lille guide, der vil give dig et overblik over områderne og deres kendetegn.

 

Málaga

Málaga er hovedstaden i provinsen ”Málaga” og er Spaniens 6. største by. Málaga er én af Europas ældste byer med historie tilbage fra 700 f. kr. Foruden historiske seværdigheder byder byen på en autentisk stemning med gode muligheder for at opleve kultur og gastronomi i byens charmerende gader. Hvis man er interesseret i kultur og kunst kan man bl.a. besøge Picasso museet eller nogle af de andre museer eller historiske bygningsværker i Málaga. I byen kan du også opleve gadekunst, som bl.a. også kan ses ved havnen “Muelle 1”. Ønsker du at få pulsen helt ned og nyde det dejlige vejr på Solkysten, kan du nyde dagen ved én af de fine strande langs byens kyst. Havnen i Málaga er også et populært mødested og et besøg værd – her kan du både opleve krydstogtskibe og mindre fiskerbåde sejle til og fra havnen.

 

Torremolinos

Torremolinos var det første fiskerleje på Costa del Sol, men byen har udviklet sig til en moderne turistby. Klimaet giver gode muligheder for at nyde stranden og de mange restauranter og barer på stranden – også kaldet ”Chiringuitos”. Ønsker du at komme lidt væk fra det travle turistområde omkring stranden, kan du trække væk fra centrum og mod det ældre og mere lokale Torremolinos i bydelen ”El Calvario” eksempelvis. Her vil du opleve en mere autentisk spansk kultur, hvor stadig mange spaniere holder til og har deres hverdag.

 

Benalmádena

Benalmádena er inddelt i 3 områder – Benalmádena Pueblo, Arroyo de la Miel og Benalmádena Costa. Benalmádena Pueblo er også kaldet ”The Old Village” og er placeret i mere rolige omgivelser tilbagetrukket fra kysten med højere placering. Dette giver en fremragende panoramisk udsigt over Middelhavet og kysten. Benalmádena Pueblo er en hyggelig landsby med smalle gader, hvor man kan finde tapasbarer, restauranter og hvide huse dekoreret med blomster og diverse udsmykninger. Flere og flere udlændinge har også bosat sig i området, men det har ikke fjernet den hyggelige spanske stil og atmosfære. Arroyo de la Miel er byens centrum med gode tog- og busforbindelser og et stort udvalg af butikker og restauranter. Bevæger man sig mod kysten ligger Benalmádena Costa, hvor man vil opleve en livlig strandpromenade med et utal af hoteller, restauranter og barer. Havnen i Benalmádena er stor og flere gange kåret som verdens bedste havn, hvorfra der også bliver tilbudt forskellige bådture.

 

Benalmádena Pueblo

 

Havnen i Benalmádena

 

Castillo Sohail

 

Fuengirola

Fuengirola er én af de mest turistede områder på Costa del Sol, hvor man kan opleve brede strande, historiske steder og gode muligheder for shopping og natteliv. Skal du have stillet sulten eller slukket tørsten, kan du besøge én af de mange ”Chiringuitos” eller mere lokale spisesteder i sidegaderne, der tilbyder alt fra lokal spansk mad og vin til internationale retter. I byen finder du ugentlige markeder med alverdens mad og ting. I udkanten af byen mod Marbella, kan du se slottet ”Castillo Sohail”, hvor der indimellem bliver holdt koncerter og andre arrangementer. Den brede strand nedenfor slottet er et populært sted at surfe, når vejret er til det. Fuengirola er også oplagt, hvis du ikke lejer eller har egen bil, da der er gode muligheder for bus til Marbella samt bus og tog til Málaga.

 

Alhaurín

Alhaurín ligger oppe i bjergene, men ikke langt fra kystområderne i Mijas og Fuengirola. Dette er derfor en perfekt mulighed for at bo i mere landlige og rolige omgivelser men med mulighed for at tage ned til stranden eller større byer. Alhaurín er opdelt i områderne – Alhaurín de la Torre og Alhaurín el Grande. Alhaurín de la Torre er blevet meget moderniseret, men har stadig bevaret gamle bygningsværker og den spanske stil. Som en del af moderniseringen er det blevet nemmere at tage til f.eks. Málaga via A7. I Alhaurín el Grande kan du ligeledes se nybyggede villaer og ejendomme, men området dyrker i højere grad den andalusiske stil og historie. Fælles for begge områder er, at naturen og omgivelserne giver gode muligheder for at spille golf, vandre eller nyde udsigten over nærliggende oliven- og citrusplantager.

 

Alhaurín el Grande

 

Mijas Pueblo

 

Mijas

Mijas er et område, der næsten strækker sig fra Fuengirola og til Marbella både ved kysten og længere inde i landet. I bjergene kan man opleve landsbyen Mijas Pueblo, som er placeret i bjergkæden ”Sierra de Mijas”. Mijas Pueblo er kendt som ”Den hvide by” med hvidkalkede bygninger i andalusisk stil og smalle hyggelige gader. Her vil du med garanti opleve en ægte spansk atmosfære. Bevæger man sig længere mod kysten, kan man opleve områder i Mijas Costa som bl.a. La Cala de Mijas, El Faro, Las Lagunas og Calahonda. I disse områder vil det både være muligt at finde nybyggerier og moderne ejendomme samt kvarterer med ejendomme i spansk stil og mere autentiske omgivelser. I Mijas Costa er der også rig mulighed for shopping, restauranter samt aktiviteter for hele familien. På pladsen i La Cala kan man hver onsdag og lørdag besøge markedet, der har et stort udvalg af spændende ting og sager.

 

Marbella

Byen er kendt for at være et meget eksklusivt område med luksuriøse villaer, designerbutikker og velhavende tilflyttere og besøgende. Dog byder Marbella på meget mere end det. Søger du mod det eksklusive liv, vil områderne ”Golden Mile” og ”Puerto Banús” helt sikkert leve op til dine forventninger. Begge områder ligger langs kysten og byder på luksuriøse ejendomme samt eksklusive butikker, klubber og restauranter. På en tur i området og ved havnen i Puerto Banús vil både biler og både afspejle det luksusliv, som flere lever og søger. Vil du opleve Marbella som den charmerende middelhavsby, kan du besøge den gamle bydel ”Casco Antiguo”, der byder på hyggelige gader i andalusisk stil med blomsterdekorationer og spansk stemning.

 

Puerto Banús

 

Casco Antiguo

 

Benahavís

Benahavís er en mindre spansk landsby i bjergene – dog ikke mere end 7 km fra kysten. Byen har lidt over 8.000 indbyggere, hvoraf en del af dem også er turister. Til trods for tilflyttere med forskellige nationaliteter er der et godt fællesskab omkring byen, hvor der også indimellem bliver holdt arrangementer. Benahavís er derfor oplagt, hvis du er tilflytter fra et andet land, men stadig foretrækker den spanske charme og kultur.

 

Benahavís

Benahavís er en mindre spansk landsby i bjergene – dog ikke mere end 7 km fra kysten. Byen har lidt over 8.000 indbyggere, hvoraf en del af dem også er turister. Til trods for tilflyttere med forskellige nationaliteter er der et godt fællesskab omkring byen, hvor der også indimellem bliver holdt arrangementer. Benahavís er derfor oplagt, hvis du er tilflytter fra et andet land, men stadig foretrækker den spanske charme og kultur.

 

Estepona

Byen er placeret mellem Malaga og Gibraltar helt ned til kysten. Estepona er en havneby med tidligere fiskeriindustri, men byen har stadig bevaret sin charme og historie herfra. Estepona har en god infrastruktur for familier ift. både transport og aktiviteter. Estepona er oplagt at bosætte sig i, hvis du vil væk fra storbyen og ønsker et mere roligt og stille liv. Costa del Sol er kendt for store og fine golfbaner, og det er ikke en undtagelse for Estepona. Hvis du gerne vil have golfmuligheder lige ved hånden i Estepona anbefaler vi områder: Atalaya, El Paraiso og Los Flamingos. Estepona tilbyder dog også meget mere end det.

 

Estepona – Los Flamingos

 

Manilva

Manilva ligger i enden af Costa del Sol mod syd. Det er en mindre by på ca. 17.000 fastboende og ca. yderligere 14.000, der ejer en feriebolig. Byen byder på charmerende og hyggelige områder som fiskeri-området “San Luis de Sabinillas” eller den hvide landsby, der ligger mere inde i landet. Generelt er Manilva kendetegnet ved, at området inde i landet stadig bærer præg af stilen fra romertiden, mens området langs kysten består af nyere boligkomplekser. I Manilva kan man ligeledes opleve kulturlivet igennem flere af områdets seværdigheder og til deres årlige byfester. Desuden byder Manilva på unikke naturomgivelser med bl.a. golfbaner og vingårde.

 

Har du spørgsmål?

 

EMAIL

 

Skriv en kommentar

Efterlad et svar

Open chat
Hello
Can we help you?